Beskrivelse af arbejdstidsregistreringen · Tidsregistrering

Udfyldning er gratis. Betaling sker først når du henter dokumentet.

395 kr. VED HENTNINGGem og luk
Virksomheden — 0 af 15 felter udfyldtKladden gemmes i din browser
3 af felterne kommer fra jeres stamdata. Udfyldes de her, kan de genbruges næste gang I skal have et dokument — I skal ikke skrive jeres CVR-nummer forfra hver gang.

Virksomheden

Det juridiske navn som registreret i CVR — ikke binavn eller varemærke.

Otte cifre. Bruges til at forudfylde navn og adresse.

Om dette dokument

Typiske fejl

Medarbejderne kan ikke se deres egne timer. Stk. 2 er en selvstændig pligt, og det er den der oftest mangler — netop fordi systemet ellers fungerer fint.

Projekttidsregistrering bruges som arbejdstidsregistrering. Mange virksomheder registrerer allerede timer på opgaver eller kunder. Men fakturerbare timer er ikke arbejdstid, og et system der kun fanger dem, måler ikke den daglige arbejdstid.

Timerne rekonstrueres en gang om måneden. Loven kræver et objektivt og pålideligt system. En rekonstruktion bagud er svær at kalde nogen af delene.

Femårsfristen regnes fra registreringsdagen. Den løber fra udløbet af den periode der udgør grundlaget for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid — som udgangspunkt fire måneder.

Alle funktionærer antages at være selvtilrettelæggere. Undtagelsen kræver at arbejdstidens længde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller at medarbejderen selv kan fastsætte den fordi vedkommende træffer selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Og den skal stå i ansættelseskontrakten.

Man antager at selvtilrettelæggere slet ikke skal registreres. Undtagelsen i § 1, stk. 6, nævner §§ 3, 4 og 5. § 4 b står ikke der. Se lovtekst.md.

48 timer opfattes som et ugeloft. Det er et gennemsnit over fire måneder.

Spørgsmål og svar

Skal vi købe et system? Nej. Loven foreskriver ingen teknologi. Et regneark kan opfylde kravene, hvis det måler den daglige arbejdstid pr. medarbejder, medarbejderen kan tilgå sine egne oplysninger, og det gemmes i fem år.

Skal medarbejderne stemple ind og ud? Loven kræver ikke en bestemt metode — kun at den daglige arbejdstid kan måles. Hvordan I gør det, er jeres valg, men det skal kunne beskrives.

Vi har fast arbejdstid for alle. Er vi så fritaget? Nej. Loven fritager ikke for registrering, fordi arbejdstiden er aftalt på forhånd. En fast planlagt tid er ikke en måling af den faktiske.

Hvad med hjemmearbejde? Loven skelner ikke mellem arbejdssteder. Arbejdstiden skal kunne måles, uanset hvor arbejdet udføres.

Kan medarbejderen selv registrere? Loven siger ikke hvem der taster. Den siger at systemet skal være objektivt og pålideligt. Selvregistrering er udbredt, og spørgsmålet er om systemet understøtter at det sker løbende og korrekt.

Hvad sker der hvis vi ikke gør noget? Der er ingen bødebestemmelse for § 4 b. En lønmodtager hvis rettigheder er krænket, kan tilkendes en godtgørelse efter § 8. I praksis betyder manglende registrering, at det er arbejdsgiveren der står uden dokumentation, hvis der opstår uenighed om arbejdstiden.

Hvor længe skal beskrivelsen gemmes? Loven siger det ikke — femårsfristen gælder de registrerede oplysninger. Vi anbefaler at gemme beskrivelsen lige så længe, så timerne kan læses sammen med en forklaring af, hvordan de blev registreret.