Anmeldelse af arbejdsulykker
To anmeldelser, tre frister. 14 dage efter første fraværsdag ved mindst 3 dages fravær — 14 dage efter tilskadekomstdagen når der INTET fravær er, men skaden kan begrunde krav — og 48 TIMER ved dødsfald. Begge bekendtgørelser er fra 23. juni 2026, og loven fra 8. juli.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
Reglerne rammer enhver arbejdsgiver med mindst én ansat — der er ingen bagatelgrænse og ingen undtagelse for små virksomheder. Det, der volder problemer, er ikke OM man er omfattet, men HVORNÅR fristen løber, og HVOR MANGE anmeldelser der skal laves. Der er tre frister med tre forskellige starttidspunkter, og der er to retligt forskellige anmeldelser med hver sin modtager. En arbejdsgiver, der tror, at én anmeldelse i det fælles system dækker begge formål, kan have ret i praksis, men bør vide, at pligterne har hvert sit hjemmelsgrundlag og hver sin konsekvens. Modulet dækker ULYKKER. ERHVERVSSYGDOMME anmeldes efter helt andre regler af læger og tandlæger, og de er ikke omfattet her.
Datoer
Allerede indtrådt:
Hvad der kræves
- Beredskab ved arbejdsulykker — frister, anmeldelse og opfølgning (da · pdf)
Retsgrundlag
Alle citater er ordrette. Kilderne er hentet 29. juli 2026 fra retsinformation.dk.
Tre regelsæt spiller sammen. Loven fastsætter fristerne, den ene bekendtgørelse regulerer anmeldelsen til Arbejdstilsynet, og den anden anmeldelsen efter arbejdsskadesikringsloven. De to bekendtgørelser er udstedt samme dag og trådte i kraft samme dag, men de har hver sit formål og hver sin modtager.
1. Fristerne — arbejdsskadesikringsloven § 31
§ 31. Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.
Stk. 2. Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, jf. § 11, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1 og 2 samt § 34, stk. 1.
LBK nr. 667 af 8. juli 2026.
Tre frister, tre starttidspunkter. Stk. 2 er den oversete — den har ingen fraværsdag at løbe fra, fordi der netop ikke er fravær, og den udløser sig selv 14 dage efter ulykken, mens virksomheden venter på et sygefravær, der aldrig kommer.
Stk. 3 er den strengeste. Den omfatter ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads — ikke kun dem, hvor en arbejdsskade er nærliggende — og pligten består, selv om ulykken allerede er anmeldt.
Hvem pligten påhviler
§ 32. For en person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 48, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.
Stk. 2. For en person, som har sikret sin egen person efter § 48, stk. 2, og for en person omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af den pågældende eller dennes efterladte.
2. Anmeldelsen til Arbejdstilsynet — BEK nr. 565 af 23. juni 2026
§ 1. Arbejdsgiveren skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der er sket ved arbejde for arbejdsgiveren, såfremt ulykken eller forgiftningen har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal desuden anmelde arbejdsulykker i form af arbejdsrelateret fysisk vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, som har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde udover tilskadekomstdagen. Anmeldelse skal ske senest 14 dage efter første fraværsdag.
Stk. 3. Hvor arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, skal ejeren (brugeren) af tekniske hjælpemidler m.v. tilsvarende anmelde arbejdsulykker og forgiftninger, der er sket ved brugen af disse, jf. stk. 1.
Bemærk, at stk. 1 også nævner forgiftningstilfælde udtrykkeligt. Og bemærk stk. 3: anmeldepligten forsvinder ikke, når der ikke er noget ansættelsesforhold — den flytter til ejeren eller brugeren af det tekniske hjælpemiddel.
Hvordan
§ 2. Anmeldelse efter § 1 skal ske digitalt til Arbejdstilsynet via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem.
Stk. 2. Anmelderen skal sikre, at anmeldelse efter § 1 indeholder de oplysninger, der er angivet i bilag 1.
Hvem der skal have anmeldelsen
§ 3. Arbejdsgiveren skal give virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (arbejdsmiljørepræsentanten) adgang til anmeldelsen. Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskadekomne en kopi af anmeldelsen.
Kort bestemmelse, to selvstændige pligter — og begge er strafbelagte, jf. § 9 nedenfor.
§ 4. Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan supplerende kræve indsendt oplysning om fraværsperiodens længde.
Dispensationen, der næsten ikke findes
§ 7. Direktøren for Arbejdstilsynet kan under ganske særlige omstændigheder undtage arbejdsgiveren fra kravet om, at den enkelte anmeldelse efter § 1 skal ske digitalt samt fra efterfølgende digital kommunikation herom.
Stk. 3. Undtagelse fra pligten til at anmelde digitalt, jf. stk. 1, forudsætter ansøgning fra arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren kan ikke undtages fra pligten til at anmelde digitalt, hvis arbejdsgiveren har adgang til computer og internet.
Stk. 4. Ansøgning om dispensation skal fremsendes samtidig med anmeldelsen.
Tre begrænsninger oven i hinanden: den kræver ansøgning, ansøgningen skal sendes samtidig med anmeldelsen — altså sammen med den anmeldelse, man søger om ikke at skulle sende digitalt — og den er udelukket, hvis virksomheden har computer og internet. For almindelige virksomheder er adgangen reelt lukket.
Straf
§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, den der
1) overtræder § 1, § 2, § 3, og § 5, stk. 1, eller 2) ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. For overtrædelse af § 1, kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
To ting er værd at hæfte sig ved. § 3 er med i nr. 1 — at undlade at give arbejdsmiljøorganisationen adgang eller den tilskadekomne en kopi kan straffes med fængsel indtil 2 år. Og stk. 2 er objektivt bødeansvar, men kun for § 1: for selve anmeldepligten er manglende tilregnelse ikke et forsvar.
Ikrafttræden
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 799 af 3. juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet ophæves.
3. Anmeldelsen efter arbejdsskadesikringsloven — BEK nr. 564 af 23. juni 2026
Bekendtgørelsen er markeret GÆLDENDE og OMTRYKT.
Hvad en arbejdsulykke er
§ 2. Ved arbejdsulykker forstås efter denne bekendtgørelse en varig eller forbigående, fysisk eller psykisk personskade, forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, og er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. §§ 5 og 6 i arbejdsskadesikringsloven.
Femdagesgrænsen er skillelinjen mod erhvervssygdomme. En påvirkning, der udvikler sig over en arbejdsuge, er stadig en ulykke.
Hvornår der er fravær
§ 3. Det er ved vurderingen af, om der er tale om fravær fra det sædvanlige arbejde efter arbejdsskadesikringslovens § 31, stk. 1 og 2, afgørende for anmeldepligten, om tilskadekomne helt eller delvist kan påtage sig sin sædvanlige arbejdsfunktion.
Ordet delvist er hele bestemmelsens tyngde. Den, der møder på arbejde og laver noget andet end sit sædvanlige, er fraværende i lovens forstand.
Hvem pligten påhviler
§ 5. Pligten til at anmelde ulykker, jf. § 2, påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, jf. § 48, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, uanset om den sikringspligtige arbejdsgiver har opfyldt sikringspligten.
Stk. 4. Pligten til at anmelde gælder også for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.
Den manglende forsikring fritager ikke. Det er to selvstændige overtrædelser, ikke én.
Den tilskadekomnes egen adgang
§ 6. Tilskadekomne eller dennes efterladte kan inden for en frist af 1 år fra ulykkens indtræden selv anmelde en ulykke til forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 36, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, hvis ulykken ikke er anmeldt af arbejdsgiveren efter reglerne i denne bekendtgørelse og arbejdsskadesikringslovens § 31.
§ 7. Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes eller efterladtes samtykke, dog kan den tilskadekomne eller efterladte altid bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om ikke at behandle den anmeldte ulykke.
§ 7 er værd at kende to veje. Arbejdsgiveren skal ikke vente på et samtykke, der ikke kræves — og den tilskadekomne har alligevel det sidste ord om behandlingen.
Hvem anmeldelsen sendes til
§ 8. Ulykker anmeldes til det forsikringsselskab, hvor forsikringen er tegnet. Hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 2, nr. 4, § 48, stk. 5 og 6, § 52 og § 88, skal ulykken anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Rettidighed
§ 9, stk. 4. Anmeldelsen anses for modtaget på det tidspunkt, hvor meddelelsen registreres automatisk i anmeldesystemet, jf. stk. 1. Anmeldelsen er rettidig, når den er registreret, eller anmelder kan dokumentere, at digital anmeldelse er afsendt, senest kl. 23.59 på fristdagen.
Bevisbyrden for rettidighed ligger hos anmelderen. Kvitteringen er dokumentationen.
Ikrafttræden
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for ulykker, der anmeldes den 1. juli 2026 eller senere.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 485 af 21. maj 2024 om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven ophæves.
Virkningstidspunktet knytter sig til anmeldelsesdatoen, ikke ulykkesdatoen. En ulykke fra maj 2026, der anmeldes i august, følger de nye regler.
Hvad der ikke er gennemgået
Bilag 1 til begge bekendtgørelser er læst og gengivet i strukturen ovenfor, men ikke gennemgået juridisk punkt for punkt.
Arbejdsskadesikringslovens §§ 2-6 om anerkendelse af arbejdsskader, § 11 om ydelser og §§ 34-36 om erhvervssygdomme er ikke gennemgået. Modulet dækker ulykker — erhvervssygdomme anmeldes efter andre regler af læger og tandlæger og er ikke omfattet.
Arbejdsmiljølovens § 75, stk. 6, og § 81 er kun nævnt, hvor bekendtgørelsen henviser til dem.
Forsikringsselskabernes pligter i BEK nr. 564, §§ 11-13, er gengivet i myndighed.md, men ikke gennemgået — de er ikke virksomhedens pligter.
Tilsyn og sanktioner
To myndigheder, ét system
Anmeldelsen sker ét sted — Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem — men den tjener to formål og har to modtagere.
Arbejdstilsynet modtager anmeldelsen efter BEK nr. 565 og bruger den til tilsynet med arbejdsmiljøet. Formålet er forebyggelse: hvor sker ulykkerne, ved hvilke maskiner, i hvilke brancher.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler erstatningssagen efter arbejdsskadesikringsloven. Anmeldelsen efter BEK nr. 564 går normalt via forsikringsselskabet, som videresender den i seks nærmere angivne tilfælde.
At de deler et system, ændrer ikke, at pligterne er to. De har hver sit hjemmelsgrundlag, hver sin frist og hver sin sanktion.
Hvad Arbejdstilsynet kan
Kræve supplerende oplysning om fraværsperiodens længde, jf. BEK nr. 565, § 4. Bestemmelsen gælder både Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Rejse tiltale. Strafferammen er bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af § 1 (anmeldepligten), § 2 (digital anmeldelse med bilag 1-oplysninger), § 3 (adgang til arbejdsmiljøorganisationen og kopi til den tilskadekomne) og § 5, stk. 1 (digital signatur).
Pålægge objektivt bødeansvar for overtrædelse af § 1. Bestemmelsen i § 9, stk. 2, siger udtrykkeligt, at bødeansvar kan pålægges, »selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom«. Det objektive ansvar gælder kun § 1 — ikke §§ 2, 3 og 5.
Pålægge selskaber strafansvar efter straffelovens 5. kapitel, jf. § 9, stk. 3.
Afvise dispensation. Direktøren kan under ganske særlige omstændigheder undtage fra digital anmeldelse, men § 7, stk. 3, udelukker det, hvis arbejdsgiveren har adgang til computer og internet.
Klage over Arbejdstilsynets afgørelser sker efter arbejdsmiljølovens § 81, jf. BEK nr. 565, § 8.
Hvad forsikringsselskabet skal
Ikke virksomhedens pligter, men værd at kende, fordi de forklarer, hvad der sker med anmeldelsen bagefter.
Forsikringsselskabet skal efter BEK nr. 564, § 11, videresende anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i seks tilfælde: ved dødsfald eller forventet dødsfald, når følgerne kan begrunde erstatning ud over sygebehandling og hjælpemidler, ved arbejdsrelaterede covid-19-vaccinationer i perioden 27. december 2020 til 31. december 2022, når selskabet skønner, at betingelserne for anerkendelse ikke er opfyldt, når den tilskadekomne beder om det, og når arbejdsgiverens forsikring ikke er i kraft.
Selskabet skal desuden efter § 13 vedlægge lægeerklæring I eller andre relevante lægelige oplysninger, tage initiativ til at indhente dem senest en uge fra modtagelsen af anmeldelsen, og sende sagen videre senest 3 uger fra modtagelsen af oplysningerne.
For virksomheden betyder det, at en anmeldelse til forsikringsselskabet ikke er en sag, der lukkes der. Den kan gå videre uden virksomhedens medvirken.
Hvorfor tilsynet er ført op som Arbejdstilsynet
Modulets dokument er et internt beredskab, og den myndighed, der fører tilsyn med, om anmeldelserne sker, og som kan sanktionere, er Arbejdstilsynet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser i erstatningssagen, men fører ikke tilsyn med virksomhedens beredskab.
Én undtagelse er værd at bemærke: efter BEK nr. 565, § 7, stk. 2, træffes afgørelsen om dispensation fra digital anmeldelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis anmeldelsen er sendt begge steder hen — og kun af Arbejdstilsynet, hvis den alene er sendt dertil.
Om kilderne
Alle tre retskilder er hentet 29. juli 2026 fra retsinformation.dk og er markeret GÆLDENDE.
Der er en fælde i dette område, som vi løb ind i. Begge bekendtgørelser er dateret 23. juni 2026, og det er nærliggende at antage, at de trådte i kraft samme dato eller kort efter. Det gjorde de ikke — begge har ikrafttræden 1. juli 2026, og BEK nr. 564 har tilmed virkning efter anmeldelsesdatoen, ikke ulykkesdatoen. En ulykke fra maj, der anmeldes i august, følger altså de nye regler. Datoen på bekendtgørelsen siger intet om, hvornår den gælder fra, og skal slås op hver gang.
De to ophævede bekendtgørelser var nr. 799 af 3. juni 2022 (Arbejdstilsynet) og nr. 485 af 21. maj 2024 (arbejdsskadesikringsloven). Bruger man ældre vejledninger eller skabeloner, henviser de til disse.
Om opbevaringsfristen på fem år
Den er vores skøn, ikke et lovkrav. Hverken de to bekendtgørelser eller arbejdsskadesikringsloven fastsætter en opbevaringsfrist for anmeldelsen eller kvitteringen.
Begrundelsen er praktisk. Bevisbyrden for rettidig anmeldelse ligger hos anmelderen, den tilskadekomne kan selv anmelde inden for 1 år, og arbejdsskadesager kan genoptages længe efter. Fem år er valgt som et forsvarligt minimum for kvitteringen — ikke som en gengivelse af en regel, der findes.
Modsat trækker databeskyttelsesreglerne den anden vej: anmeldelsen indeholder CPR-nummer og helbredsoplysninger, og opbevaring uden formål er i sig selv et problem. Beredskabet må ikke blive begrundelsen for at gemme helbredsoplysninger om alle ansatte i ubestemt tid.
Hvad der bevidst ikke er med
Erhvervssygdomme. Anmeldelsespligten for erhvervssygdomme påhviler læger og tandlæger efter arbejdsskadesikringslovens § 34 — ikke arbejdsgiveren. Et modul om arbejdsgiverens beredskab kan ikke ærligt dække en pligt, arbejdsgiveren ikke har. Skillelinjen er femdagesgrænsen i BEK nr. 564, § 2.
Selve anmeldelsen som dokument. Anmeldelsen skal ske digitalt i det fælles anmeldesystem. Vi kan ikke producere den, og et dokument, der lignede en anmeldelse, ville være direkte skadeligt — virksomheden kunne tro, pligten var opfyldt. Dokumentet er derfor beredskabet omkring anmeldelsen, ikke anmeldelsen selv. Det er samme valg som i modulerne om byggevarer, skovrydning og sikkerhedsdatablade.
Bilag 1's punkter som felter. Vi beder ikke virksomheden udfylde de 18 oplysninger på forhånd, fordi de handler om en konkret ulykke, der ikke er sket endnu. De er i stedet gengivet i dokumentet som en tjekliste over, hvad der skal noteres på dagen.
Hjælp og typiske fejl
Hvorfor et beredskab og ikke en anmeldelse
Anmeldelsen skal ske digitalt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem. Den kan hverken laves på papir eller uploades, og vi kan derfor ikke producere den for jer — det ville være at love noget, systemet ikke tillader.
Til gengæld er det ikke selve indtastningen, der går galt. Det er de fire ting omkring den: at nogen opdager, at fristen er begyndt at løbe, at der er en person til at anmelde, at oplysningerne findes, og at de rigtige får en kopi. Det er dem, dette dokument fastholder.
De tre frister, kort
Den almindelige. Mindst 3 dages fravær ud over ulykkesdagen udløser pligten. Fristen er 14 dage, og den løber fra første fraværsdag — ikke fra ulykken.
Den uden fravær. Gav ulykken intet fravær, men kan den begrunde krav på ydelser, skal den anmeldes senest 14 dage efter tilskadekomstdagen. Tandskader, høreskader og ardannelse er de typiske. Her er der ingen fraværsdag at reagere på, og fristen løber derfor fra dag ét, uden at nogen mærker det.
Dødsfaldet. 48 timer. Den gælder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads og skal opfyldes, selv om ulykken allerede er anmeldt.
Den fejl, der koster flest
At tro, at »fravær« betyder »sygemeldt«.
Bekendtgørelsen siger noget andet: afgørende er, om den tilskadekomne helt eller delvist kan påtage sig sin sædvanlige arbejdsfunktion. En chauffør, der ikke må køre og i stedet sidder på kontoret, er fraværende fra sit sædvanlige arbejde. En kok med forbrændt hånd, der laver bestillinger i stedet for at stå ved komfuret, er det også.
Ingen af dem optræder i lønsystemet. Fristen er alligevel begyndt at løbe, og efter 14 dage er den overskredet — med objektivt bødeansvar til følge.
Derfor spørger vi konkret om, hvordan I følger op på delvist fravær. Har I ingen procedure for det, er det den, der skal laves først.
Hvorfor vi insisterer på en stedfortræder
Fordi 48 timer er kort, og fordi ulykker ikke retter sig efter ferieplanen.
Et beredskab, hvor kun én person kan anmelde, virker indtil den dag, personen er på ferie, sygemeldt eller selv involveret i ulykken. Vi afviser at producere dokumentet uden en navngiven stedfortræder, fordi et beredskab uden det ikke er et beredskab — det er en hensigt.
Af samme grund beder vi om en kontaktvej, der kan nås uden for kontortid. Et dødsfald fredag klokken 16 giver frist til søndag klokken 16.
Vold og trusler uden for arbejdstid
Dette overrasker de fleste. Anmeldepligten omfatter udtrykkeligt arbejdsrelateret fysisk vold, trusler og anden krænkende adfærd, der sker uden for arbejdstid.
Bliver en sagsbehandler truet på Facebook om aftenen af en borger fra en sag, eller opsøges en butiksansat hjemme af en person, der er bortvist fra butikken, kan det være anmeldepligtigt — hvis det giver mindst 3 dages fravær.
Problemet er ikke reglen. Problemet er, at virksomheden aldrig får det at vide, fordi den ansatte betragter det som sit eget. Derfor spørger vi ikke om, hvordan I anmelder det, men om hvordan I får kendskab til det.
Hvis I ikke har tegnet forsikring
Anmeldepligten består alligevel. Bekendtgørelsen siger det direkte: pligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver »uanset om den sikringspligtige arbejdsgiver har opfyldt sikringspligten«.
Anmeldelsen går så til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i stedet for til et forsikringsselskab. At undlade at anmelde, fordi der ikke er nogen police at anmelde til, forvandler én overtrædelse til to.
Hvad I skal have klar på forhånd
Bilag 1 kræver 18 oplysninger. De fleste kan slås op, men fem kan kun skaffes på dagen: hændelsen, skademåden, skadens art, den skadede legemsdel og ulykkeshændelsesforløbet.
To andre er værd at have noteret i forvejen, fordi de skal findes under tidspres: produktionsenhedsnummeret for det arbejdssted, ulykken skete, og hvilket forsikringsselskab der havde forsikringen på ulykkestidspunktet. Det sidste er ikke nødvendigvis det, I bruger nu.
Gem kvitteringen
Anmeldelsen er rettidig, når den er registreret — eller når I kan dokumentere, at den er afsendt senest kl. 23.59 på fristdagen. Bevisbyrden er jeres, og kvitteringen fra anmeldesystemet er den eneste dokumentation, der findes.
Hvad dokumentet ikke dækker
Erhvervssygdomme. De anmeldes efter andre regler, og pligten ligger hos læger og tandlæger, ikke hos arbejdsgiveren. Skillelinjen er femdagesgrænsen i BEK nr. 564, § 2: sker påvirkningen pludseligt eller inden for 5 dage, er det en ulykke.
Selve arbejdsmiljøarbejdet. Beredskabet handler om anmeldelsen, ikke om arbejdspladsvurderingen, forebyggelsen eller opfølgningen på ulykkens årsag. Anmeldelsen er en pligt over for myndigheden — den erstatter ikke det arbejde, der skal forhindre, at det sker igen.
Om ulykken kan anerkendes. Det afgør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter arbejdsskadesikringslovens §§ 5 og 6. Anmeldepligten gælder uafhængigt af, om I mener, ulykken vil blive anerkendt.
Begreber
En varig eller forbigående, fysisk eller psykisk personskade, forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Grænsen på fem dage er værd at lægge mærke til: en påvirkning, der strækker sig over en arbejdsuge, kan stadig være en ULYKKE. Strækker den sig længere, er der tale om en erhvervssygdom, som anmeldes efter helt andre regler af læger og tandlæger.
Ikke det samme som sygemelding. Afgørende er, om den tilskadekomne HELT ELLER DELVIST kan påtage sig sin sædvanlige arbejdsfunktion. En medarbejder, der møder på arbejde dagen efter og sidder ved skrivebordet i stedet for at køre truck, er fraværende fra sit sædvanlige arbejde. Det er den mest oversete udløser af anmeldepligten, fordi lønsystemet ikke registrerer noget fravær.
Forveksles med: Sygefravær i lønsystemet. En medarbejder kan have nul sygedage og alligevel have været fraværende fra sit sædvanlige arbejde i tre dage.
Selve ulykkesdagen. Den tæller IKKE med i de tre fraværsdage — kravet er mindst 3 dages fravær »ud over tilskadekomstdagen«. Til gengæld er tilskadekomstdagen selv fristens starttidspunkt i det ene tilfælde, hvor der slet ikke er fravær.
Forveksles med: Første fraværsdag, som er fristens starttidspunkt i hovedtilfældet. De to dage er sjældent den samme dag, og de hører til hver sin frist.
Den, der i sin tjeneste beskæftiger personer, og som derfor skal tegne arbejdsskadeforsikring. Anmeldepligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver UANSET om sikringspligten faktisk er opfyldt. En arbejdsgiver uden forsikring slipper altså ikke for at anmelde — anmeldelsen sendes i stedet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles digitale anmeldesystem. At de to anmeldelser sker gennem det samme system ændrer ikke, at de retligt er to forskellige anmeldelser med hver sit hjemmelsgrundlag, sit formål og sin modtager: Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet, mens erstatningssagen behandles af forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Anmeldelsen anses for modtaget, når den registreres automatisk i anmeldesystemet. Den er rettidig, når den er registreret — eller når anmelderen kan DOKUMENTERE, at digital anmeldelse er afsendt senest kl. 23.59 på fristdagen. Dokumentationsbyrden ligger hos anmelderen, og det er derfor kvitteringen, der er værd at gemme, ikke selve anmeldelsen.
For overtrædelse af anmeldepligten kan arbejdsgiveren pålægges bødeansvar, SELV OM overtrædelsen ikke kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom. Det betyder, at »vi vidste det ikke« og »vi havde ikke fået besked« ikke er et forsvar. Betingelsen er alene, at overtrædelsen kan tilregnes en person knyttet til virksomheden eller virksomheden som sådan.
Forveksles med: Det almindelige strafansvar efter § 9, stk. 1, som kræver tilregnelse. Det objektive ansvar i stk. 2 gælder KUN § 1 — ikke § 2, § 3 og § 5.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt, kan den tilskadekomne eller efterladte selv anmelde inden for 1 år fra ulykkens indtræden. Fristen er en sikkerhedsventil for den ansatte, ikke en forlængelse for arbejdsgiveren: arbejdsgiverens egen frist er stadig overskredet, og en selvanmeldelse efter ti måneder gør blot forsømmelsen synlig for myndigheden.
Er I klar?
Tag selvtjekket (12 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/arbejdsulykke