Fortegnelse og procedure for sikkerhedsdatablade
Sporet der gør leverandørpligterne mulige at opfylde: hvilke sikkerhedsdatablade I har, hvem der har modtaget dem inden for de seneste 12 måneder, status på anmeldelse til Produktregisteret og PR-numre. Modulet producerer IKKE selve sikkerhedsdatabladet.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
Om et konkret produkt kræver sikkerhedsdatablad, afhænger af klassificeringen efter CLP, af om et indholdsstof står på kandidatlisten, og — på dansk grund — af om et indholdsstof har en grænseværdi. De vurderinger kræver stofdata og er ikke dokumentopgaver. Bemærk desuden, at REACH artikel 31, stk. 3, indeholder en pligt, der først udløses PÅ ANMODNING for blandinger, der ikke er klassificeret som farlige, men indeholder mindst 1 % af et sundheds- eller miljøfarligt stof, mindst 0,1 % af visse særligt problematiske stoffer, eller et stof med EF-grænseværdi. Den pligt kan opstå med kort varsel, og databladet skal da foreligge.
Datoer
Allerede indtrådt:
Hvad der kræves
- Fortegnelse og procedure for sikkerhedsdatablade (da · pdf)
Retsgrundlag
⚠️ REACH er ændret snesevis af gange. EUR-Lex viser over tredive konsoliderede udgaver; den gældende er 11. maj 2026. Artikel 31 er selv ændret flere steder — ændringsmarkeringen ►M3◄ optræder i stk. 1, 3, 4, 8 og 10. Citater fra grundforordningen af 2006 er upålidelige.
To regelsæt spiller sammen. REACH artikel 31 bestemmer, hvornår der skal være et sikkerhedsdatablad. Leverandørbekendtgørelsen udvider pligten på dansk grund og lægger tre selvstændige krav oveni.
Hvornår REACH kræver et sikkerhedsdatablad
Artikel 31, stk. 1. Leverandøren af et stof eller en blanding skal forsyne modtageren af stoffet eller blandinger med et sikkerhedsdatablad udarbejdet i overensstemmelse med bilag II:
a) hvis et stof eller en blanding opfylder kriterierne for klassificering som farligt i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, eller
b) hvis et stof er persistent, bioakkumulerende og giftigt eller meget persistent og meget bioakkumulerende efter kriterierne i bilag XIII, eller
c) hvis et stof af andre grunde end de i litra a) og b) nævnte er optaget på den liste, der oprettes i henhold til artikel 59, stk. 1.
Litra c er kandidatlisten. Et stof kan altså udløse pligten, uden at det er klassificeret som farligt.
Pligten der først opstår, når kunden beder om det
Stk. 3. På modtagerens anmodning forsyner leverandøren denne med et sikkerhedsdatablad […] hvis en blanding ikke opfylder kriterierne for klassificering som farlig […] men indeholder
a) mindst ét stof, der er farligt for menneskers sundhed eller miljøet, i individuelle koncentrationer på ≥ 1 vægtprocent for ikke-gasformige blandinger og ≥ 0,2 volumenprocent for gasformige blandinger eller
b) mindst ét stof, der er kræftfremkaldende i kategori 2 eller reproduktionstoksisk i kategori 1A, 1B og 2, hudsensibiliserende i kategori 1, et stof, der kan give overfølsomhed ved indånding (luftvejsallergen) i kategori 1, eller som har virkninger på eller via amning eller er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) […] eller vPvB […] i en individuel koncentration på ≥ 0,1 % af vægten for ikke-gasformige blandinger eller
c) et stof, for hvilket der findes EF-grænseværdier for eksponering på arbejdspladsen.
Det er en pligt, der ligger latent. Blandingen er ikke klassificeret som farlig, og der skal derfor ikke leveres datablad af sig selv — men kommer der en anmodning, skal databladet foreligge. En leverandør, der først begynder at udarbejde det, når kunden spørger, er allerede bagud.
Undtagelsen for salg til offentligheden — og hullet i den
Stk. 4. Medmindre en downstreambruger eller distributør anmoder om det, er det ikke nødvendigt at levere et sikkerhedsdatablad for de farlige stoffer eller blandinger, der udbydes eller sælges til offentligheden, hvis disse er forsynet med tilstrækkelige oplysninger til, at brugeren kan træffe de fornødne foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed, sikkerhed og miljøet.
Undtagelsen falder bort i det øjeblik, en erhvervskunde beder om databladet. En webshop, der sælger både til private og til virksomheder, kan derfor ikke regne med den.
De 16 punkter
Stk. 6. Sikkerhedsdatabladet skal være dateret og omfatte følgende punkter:
1) identifikation af stoffet/blandinger og af selskabet/virksomheden 2) fareidentifikation 3) sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer 4) førstehjælpsforanstaltninger 5) brandbekæmpelse 6) forholdsregler over for udslip ved uheld 7) håndtering og opbevaring 8) eksponeringskontrol/personlige værnemidler 9) fysisk-kemiske egenskaber 10) stabilitet og reaktivitet 11) toksikologiske oplysninger 12) miljøoplysninger 13) forhold vedrørende bortskaffelse 14) transportoplysninger 15) oplysninger om regulering 16) andre oplysninger.
Gratis, og senest ved første levering
Stk. 8. Et sikkerhedsblad skal leveres gratis i papirform eller elektronisk senest på den dato, hvor stoffet eller blandingen leveres for første gang.
Ikke bagefter, og ikke mod betaling.
Ajourføringen — og de 12 måneder bagud
Dette er bestemmelsen, der har den største organisatoriske konsekvens:
Stk. 9. Leverandørerne skal straks ajourføre sikkerhedsdatabladet i følgende tilfælde:
a) så snart der foreligger nye oplysninger, som kan påvirke risikohåndteringsforanstaltningerne, eller nye oplysninger om farer
b) når en godkendelse er blevet meddelt eller nægtet
c) når der er blevet vedtaget en begrænsning.
Den nye, daterede version af oplysningerne, der mærkes »Revision (dato)«, skal leveres gratis i papirform eller elektronisk til alle tidligere modtagere, som de har leveret stoffet eller blandinger til inden for de forudgående 12 måneder. Enhver ajourføring efter registreringen skal indeholde registreringsnummeret.
Pligten er bagudrettet. Man skal kunne svare på: hvem har fået dette produkt inden for det seneste år? Uden det spor kan pligten ikke opfyldes — og det er netop det spor, dette modul producerer.
Bemærk også formatkravet: den nye udgave skal mærkes »Revision (dato)«.
Sproget
Stk. 5. Sikkerhedsdatabladet skal leveres på et officielt sprog i den eller de medlemsstater, hvor stoffet eller blandinger markedsføres
Og på dansk grund skærpes det yderligere, se nedenfor.
Eksponeringsscenarierne
Stk. 7. Enhver aktør i leverandørkæden, der skal udarbejde en kemikaliesikkerhedsrapport […] skal anføre de relevante eksponeringsscenarier […] i et bilag til sikkerhedsdatabladet
Enhver downstream-bruger skal medtage relevante eksponeringsscenarier og anvende andre relevante oplysninger fra det sikkerhedsdatablad, som han har modtaget, når han udarbejder sit eget sikkerhedsdatablad
Enhver distributør skal videregive relevante eksponeringsscenarier
Kæden er altså forpligtet i begge retninger: modtagne scenarier skal føres videre, ikke arkiveres.
De danske regler
Den udvidede definition
Leverandørbekendtgørelsen fanger mere end REACH:
§ 1, stk. 2. Ved stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed (farlige stoffer og materialer) forstås i denne bekendtgørelse:
1) Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter […] CLP-forordningen.
2) Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.
3) Materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af et stof optaget med en grænseværdi […]
4) Andre stoffer og materialer, der er omfattet af krav om sikkerhedsdatablad efter artikel 31 i […] REACH-forordningen.
5) Stoffer og materialer, som direktøren for Arbejdstilsynet bestemmer, skal anses for farlige […]
Nr. 2 og 3 er nøglen. Et stof kan have en dansk grænseværdi uden at være CLP-klassificeret — og så er det farligt i bekendtgørelsens forstand.
Det danske sikkerhedsdatablad REACH ikke kræver
§ 15. Leverandøren skal for de i § 1, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, nævnte stoffer og materialer, som ikke er omfattet af artikel 31 i REACH-forordningen, udarbejde sikkerhedsdatablad og forsyne modtageren […] i overensstemmelse med denne forordnings artikel 31 og bilag II med undtagelse af punkt 12 om miljøoplysninger og punkt 13 om forhold vedrørende bortskaffelse.
Stk. 2. Sikkerhedsdatabladet skal være affattet på dansk.
Der findes altså en kategori, hvor Danmark kræver et sikkerhedsdatablad, som REACH ikke kræver — og det skal følge samme form, blot med 14 af de 16 punkter.
Miljøoplysningerne og bortskaffelsen udgår, fordi hjemlen er arbejdsmiljøloven, ikke miljølovgivningen.
Anmeldelse til Produktregisteret ved 100 kg
§ 5. Den, som årligt fremstiller eller importerer fra 100 og op til 1000 kg af et stof eller 100 kg eller derover af et materiale, omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1 til nr. 4, skal indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet med de i bilag 1 angivne oplysninger. Dette gælder dog ikke stoffer og materialer angivet i bilag 2.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indgives senest 1 måned efter fremstillingen eller importen.
Grænsen er lav, og fristen er kort. Bemærk, at det er en anden pligt end REACH-registreringen hos ECHA, som først indtræder ved 1 ton — bekendtgørelsen nævner selv forskellen i § 5, stk. 4.
Pligten udløses også af et nyt handelsnavn:
§ 6. Pligten til at anmelde påhviler desuden fremstillere og importører af farlige stoffer og materialer, hvis stoffet eller materialet får et nyt handelsnavn.
Og der er en tilbagevendende indberetning, som let overses:
§ 8, stk. 2. Fremstilleren eller importøren skal […] desuden hvert andet år indgive mængdeoplysninger om det forudgående års fremstilling og import
PR-nummeret
§ 12. Anmeldte stoffer og materialer tildeles et produktregistreringsnummer (PR-nr.) af Arbejdstilsynet, når der er modtaget de fornødne oplysninger. Nummeret skal være påført stoffets eller materialets emballage senest et år efter tildelingen.
Et års frist fra tildelingen — ikke fra anmeldelsen, og ikke fra næste emballageomlægning.
Straffen er den strengeste i vores register
§ 18. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, § 6, §§ 8-9, § 12, § 13, stk. 1, §§ 14-15.
Manglende sikkerhedsdatablad efter § 15 og manglende anmeldelse efter § 5 står begge på listen.
Hvad dette modul producerer — og udtrykkeligt ikke
Modulet producerer fortegnelsen og proceduren: hvilke produkter I leverer, hvilket sikkerhedsdatablad der hører til hvert af dem, hvilken version og dato, hvem der har modtaget det inden for de seneste 12 måneder, status på anmeldelse til Produktregisteret og på PR-nummeret.
Modulet producerer ikke sikkerhedsdatabladet selv. Det kræver stofdata, klassificering efter CLP, toksikologiske og fysisk-kemiske oplysninger og — hvor der er udarbejdet en kemikaliesikkerhedsrapport — eksponeringsscenarier. Det er en teknisk og toksikologisk opgave, ikke en dokumentopgave, og et datablad bygget på gætværk ville være farligst netop her, hvor papiret skal forhindre en skade.
Bemærk om hjemlen: hverken REACH eller leverandørbekendtgørelsen kræver udtrykkeligt en skriftlig fortegnelse eller procedure. Dokumentet findes, fordi artikel 31, stk. 9, pålægger en bagudrettet pligt over for 12 måneders modtagere, og fordi § 5 og § 12 knytter frister til begivenheder, der ellers ikke registreres nogen steder. Uden et spor kan pligterne ikke opfyldes — men selve sporets form er vores, ikke lovens.
Tilsyn og sanktioner
Arbejdstilsynet — men kun for arbejdsmiljødelen
Leverandørbekendtgørelsen er udstedt af Arbejdstilsynet under Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet og er underskrevet af Arbejdstilsynet den 18. december
- Tilsynet fører Produktregisteret, modtager anmeldelser efter § 5 og tildeler
PR-numre efter § 12.
Rollefordelingen er værd at kende: REACH-forordningen som helhed hører under Miljøstyrelsen i Danmark. Leverandørbekendtgørelsen regulerer alene de arbejdsmiljømæssige leverandørpligter med hjemmel i arbejdsmiljøloven. En virksomhed kan derfor have med begge myndigheder at gøre om det samme produkt.
Vi har ikke gennemgået fordelingen mellem de to myndigheder og udtaler os ikke om, hvem der fører tilsyn med hvilke dele af REACH.
Straffen
§ 18. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, § 6, §§ 8-9, § 12, § 13, stk. 1, §§ 14-15.
2) ikke efterkommer påbud eller forbud […]
3) tilsidesætter vilkår for tilladelser […]
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Fængselsstraf i strafferammen er usædvanligt i de regelsæt, vi har bygget på — de øvrige producentansvars- og produktregler nøjes med bøde. Det siger noget om, hvordan lovgiver ser på området.
Bemærk hvad der står på listen: § 15 (sikkerhedsdatabladet), § 5 (anmeldelsen), § 12 (PR-nummeret) og § 14 (tekniske datablade).
Hvad der ikke er afklaret
Vi har gennemgået REACH-forordningens artikel 31 i den konsoliderede udgave af
- maj 2026 og leverandørbekendtgørelsens §§ 1-19. Følgende står åbent:
REACH bilag II er ikke gennemgået. Det er den detaljerede beskrivelse af, hvad hvert af de 16 punkter skal indeholde. Vi kan opregne punkterne, men ikke sige, hvad der skal stå under dem. Det er hovedgrunden til, at modulet ikke producerer selve databladet.
Bilag XIII er ikke gennemgået. Det er kriterierne for PBT og vPvB, som artikel 31, stk. 1, litra b, henviser til.
Bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer er ikke gennemgået. Den afgør, hvilke stoffer der falder ind under den danske udvidelse i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3 — og dermed hvornår § 15 udløses. Det er den mest praktiske oplysning for en leverandør, og vi har den ikke.
Leverandørbekendtgørelsens bilag 1 og 2 er ikke gennemgået. Bilag 1 angiver de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde; bilag 2 angiver de stoffer og materialer, der er undtaget fra anmeldelsespligten. Undtagelseslisten kan betyde, at et produkt alligevel ikke skal anmeldes — det bør tjekkes, før man anmelder.
Artikel 36 om opbevaring af oplysninger er ikke gennemgået. Vi har sat opbevaringen til 10 år i livscyklus.json med henvisning til den bestemmelse, men uden at have læst den. Tallet bør efterprøves, før modulet sættes aktivt, og det står anført i selve modulet.
Artikel 14, 37 og 59 er ikke gennemgået. De handler om kemikaliesikkerhedsvurdering, downstream-brugeres pligter og kandidatlisten — alle tre er forudsætninger, artikel 31 henviser til.
Miljøstyrelsens rolle og de øvrige dele af REACH er ikke gennemgået. Registrering hos ECHA, godkendelsesordningen i afsnit VII og begrænsningerne i bilag XVII ligger uden for dette modul.
CLP-forordningen er ikke gennemgået. Klassificeringen efter den afgør, om artikel 31, stk. 1, litra a, er opfyldt — altså hovedtilfældet.
En bemærkning om, hvad modulet producerer
Hverken REACH eller leverandørbekendtgørelsen kræver udtrykkeligt en skriftlig fortegnelse eller procedure. Vi opfinder ikke en pligt, og det står også i lovtekst.md.
Dokumentet findes, fordi artikel 31, stk. 9, pålægger en bagudrettet pligt over for 12 måneders modtagere, og fordi §§ 5, 6, 8 og 12 knytter frister til begivenheder, der ellers ikke registreres samlet noget sted. Uden et spor kan pligterne ikke opfyldes — men sporets form er vores valg, ikke lovens krav.
Det er en anden situation end for eksempel batterimodulet, hvor batteribekendtgørelsens § 18, stk. 2, udtrykkeligt kræver en skriftlig beskrivelse. Forskellen bør være kendt, når man bruger dokumentet over for en myndighed.
Hjælp og typiske fejl
Læs først: hvad dokumentet er
Dette dokument er ikke et sikkerhedsdatablad, og det erstatter ikke et.
Det er sporet, der gør leverandørpligterne mulige at opfylde: hvilke datablade I har, hvilken version og dato de bærer, hvem der har modtaget dem, og hvor I står med Produktregisteret.
Selve databladet kræver stofdata, CLP-klassificering, toksikologiske og fysisk-kemiske oplysninger — og eksponeringsscenarier, hvis der er lavet en kemikaliesikkerhedsrapport. Det er en teknisk opgave for en kemiker eller en rådgiver, ikke en skabelonopgave.
Den vigtigste tabel er modtagerlisten
Artikel 31, stk. 9, er nem at læse hurtigt og svær at opfylde:
Den nye, daterede version […] skal leveres gratis […] til alle tidligere modtagere, som de har leveret stoffet eller blandinger til inden for de forudgående 12 måneder.
Pligten er bagudrettet. Den dag et stof kommer på kandidatlisten, eller der vedtages en begrænsning, skal I kunne trække listen over alle, der har fået produktet det seneste år — og sende dem den nye udgave gratis.
De fleste virksomheder opdager først den dag, at oplysningen ikke findes samlet noget sted. Fakturasystemet ved, hvem der har købt, men ikke hvilken version af databladet de fik. Derfor har tabellen en kolonne til netop det.
Udfyld den rullende: hver gang et nyt kundeforhold opstår, kommer der en linje.
Tre hjemler til databladet — vælg den rigtige
Kolonnen »Hjemmel« er ikke pynt. De tre muligheder giver forskellige dokumenter:
REACH art. 31, stk. 1 — produktet er klassificeret farligt, indeholder et PBT/vPvB-stof, eller et stof på kandidatlisten. Fuldt datablad med 16 punkter, leveres af sig selv.
REACH art. 31, stk. 3 — blandingen er ikke klassificeret farlig, men indeholder nok af et problematisk stof til, at kunden kan kræve et datablad. Fuldt datablad, men leveres kun på anmodning. Det skal altså findes, før anmodningen kommer.
Leverandørbekendtgørelsens § 15 — stoffet har en dansk grænseværdi, eller materialet indeholder mindst 1 % af sådan et stof (0,2 % for gasser), og det er ikke omfattet af REACH artikel 31. Datablad med 14 punkter — punkt 12 om miljøoplysninger og punkt 13 om bortskaffelse udgår, fordi hjemlen er arbejdsmiljøloven. Skal være på dansk.
Den sidste kategori er den, flest overser. Et stof kan have en grænseværdi uden at være klassificeret farligt efter CLP.
Produktregisteret — tre frister at holde
Gælder jer, hvis I fremstiller eller importerer 100 kg eller mere om året. Bemærk hvor lav den grænse er: REACH-registreringen hos ECHA indtræder først ved 1 ton. De to ting forveksles konstant.
| Hvad | Frist |
|---|---|
| Anmeldelse til Arbejdstilsynet | Senest 1 måned efter fremstilling eller import |
| PR-nummer påført emballagen | Senest 1 år efter tildelingen |
| Mængdeoplysninger for det forudgående år | Hvert andet år |
Og en fjerde udløser, der ikke er en frist: nyt handelsnavn giver ny anmeldelsespligt efter § 6 — også når sammensætningen er uændret. Det rammer rebranding og private label.
Året for PR-nummeret løber fra tildelingen, ikke fra anmeldelsen. Det er en almindelig misforståelse, og den koster, fordi emballagetryk planlægges i god tid.
Overvågningen — hvordan opdager man at noget er sket?
De tre udløsere i stk. 9 er:
- Nye oplysninger om farer eller om noget, der kan påvirke
risikohåndteringsforanstaltningerne
- En godkendelse meddelt eller nægtet
- En begrænsning vedtaget
To af dem kommer udefra og annonceres ikke til den enkelte virksomhed. Kandidatlisten opdateres typisk to gange om året, og begrænsninger vedtages løbende. Beskriv i feltet, hvordan I holder øje — og husk, at jeres egne leverandører også sender reviderede datablade, som kan udløse en revision af jeres.
Eksponeringsscenarier
Har I fået et datablad med eksponeringsscenarier i bilaget, skal de føres videre — ikke arkiveres. Artikel 31, stk. 7, pålægger downstream-brugere at medtage dem i deres eget datablad og distributører at videregive dem.
Er I i tvivl om, hvorvidt der findes scenarier, giver dokumentet en advarsel. Det er et rimeligt spørgsmål at stille jeres leverandør.
Straffen er værd at kende
Leverandørbekendtgørelsens § 18 giver bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af blandt andet § 5 (anmeldelse), § 12 (PR-nummer) og § 15 (sikkerhedsdatablad).
Det er den strengeste sanktion i noget regelsæt, vi har bygget på. Sammenhængen er ligetil: reglerne skal forhindre, at nogen bliver syge af at arbejde med kemikalier.
Hvad dokumentet ikke gør
Det producerer ikke sikkerhedsdatabladet. Se ovenfor.
Det klassificerer ikke jeres produkter. Om noget er farligt efter CLP, kræver stofdata.
Det afgør ikke, om et indholdsstof har en grænseværdi. Det står i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer, som vi ikke har gennemgået.
Det anmelder ikke til Produktregisteret. Anmeldelsen sker elektronisk eller på Arbejdstilsynets skemaer efter § 10.
Begreber
Leverandøren skal levere sikkerhedsdatablad, hvis stoffet eller blandingen opfylder kriterierne for klassificering som farligt efter CLP, hvis stoffet er PBT eller vPvB efter bilag XIII, eller hvis stoffet af andre grunde er optaget på kandidatlisten efter artikel 59, stk. 1.
Forveksles med: At kun klassificerede farlige produkter kræver datablad. Litra c betyder, at et stof på kandidatlisten udløser pligten, uden at det behøver være klassificeret som farligt.
For blandinger, der IKKE er klassificeret som farlige, opstår pligten på modtagerens anmodning, hvis blandingen indeholder mindst 1 vægtprocent af et sundheds- eller miljøfarligt stof (0,2 volumenprocent for gasser), mindst 0,1 vægtprocent af visse særligt problematiske stoffer, eller et stof med EF-grænseværdi for eksponering på arbejdspladsen.
Forveksles med: En pligt der ikke findes, før kunden spørger. Pligten ligger latent: den udløses af anmodningen, men databladet skal da kunne leveres — og udarbejdelsen begynder for sent, hvis den først starter ved anmodningen.
Leverandøren skal STRAKS ajourføre databladet ved nye oplysninger om farer eller risikohåndtering, ved meddelt eller nægtet godkendelse, og ved vedtagen begrænsning. Den nye daterede version mærket »Revision (dato)« skal leveres gratis til alle modtagere, der har fået produktet inden for de forudgående 12 måneder.
Forveksles med: En pligt der kun gælder fremadrettet. Udsendelsen er BAGUDRETTET til 12 måneders modtagere — og forudsætter derfor, at man ved, hvem man har leveret til. Bemærk også formatkravet: den nye udgave skal mærkes »Revision (dato)«.
Sikkerhedsdatabladet skal leveres gratis i papirform eller elektronisk senest på den dato, hvor stoffet eller blandingen leveres for første gang.
Forveksles med: Levering på anmodning eller ved næste ordre. Databladet skal følge den første levering, og det må ikke koste noget.
Der skal ikke leveres sikkerhedsdatablad for farlige produkter, der udbydes eller sælges til offentligheden, hvis de er forsynet med tilstrækkelige oplysninger til, at brugeren kan beskytte sundhed, sikkerhed og miljø — MEDMINDRE en downstreambruger eller distributør anmoder om det.
Forveksles med: En fritagelse for forbrugerprodukter. Undtagelsen falder bort i det øjeblik en erhvervskunde anmoder — så en webshop, der sælger både til private og virksomheder, kan ikke bygge på den.
Leverandørbekendtgørelsen anser også stoffer optaget med en grænseværdi — og materialer der indeholder 1 % eller derover af sådan et stof, 0,2 % for gasformige — for farlige. Er de ikke omfattet af REACH artikel 31, skal leverandøren efter § 15 alligevel udarbejde sikkerhedsdatablad, dog uden punkt 12 og 13, og på dansk.
Forveksles med: At REACH udtømmende regulerer, hvornår der skal være sikkerhedsdatablad. Den danske definition er bredere, og resultatet er et datablad med 14 af de 16 punkter, som REACH ikke ville kræve.
Den, der årligt fremstiller eller importerer fra 100 og op til 1000 kg af et stof, eller 100 kg eller derover af et materiale, skal anmelde til Arbejdstilsynet senest en måned efter fremstillingen eller importen. Pligten udløses igen ved nyt handelsnavn, og hvert andet år skal der indgives mængdeoplysninger.
Forveksles med: REACH-registreringen hos ECHA. Den indtræder først ved 1 ton, og bekendtgørelsen nævner selv forskellen i § 5, stk. 4. Produktregisteret er en dansk arbejdsmiljøordning med en langt lavere tærskel.
Anmeldte stoffer og materialer tildeles et produktregistreringsnummer af Arbejdstilsynet. Nummeret skal være påført emballagen senest et år efter tildelingen.
Forveksles med: En frist der løber fra anmeldelsen eller til næste emballageomlægning. Året løber fra TILDELINGEN af nummeret.
Er I klar?
Tag selvtjekket (11 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/sikkerhedsdatablade