Sygefraværsopfølgning — fastholdelsesplan og frister
Fire pligter og fire ure. Samtalen inden 4 uger, anmodningen om tidlig opfølgning inden 5 uger, anmeldelsen til kommunen efter tre forskellige frister — og fastholdelsesplanen, som lønmodtageren kan bede om når som helst. Modulet producerer planen, fordi den er den eneste af dem, der ikke har en myndighedsgodkendt blanket.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
Pligterne udløses af den enkelte sygemelding, ikke af virksomhedens størrelse. Der er ingen bagatelgrænse og ingen undtagelse for små arbejdsgivere. Det, der volder problemer, er, at de fire ure starter samtidig og løber forskelligt: samtalen skal holdes inden 4 uger, anmodningen om tidlig opfølgning kan kun sendes inden for de første 5 uger, arbejdsgiverperioden er 30 kalenderdage, og anmeldelsesfristen er 5 uger, 1 uge eller 14 dage afhængigt af, hvad I udbetaler. Fastholdelsesplanen har derimod ingen frist — lønmodtageren kan bede om den når som helst i sygeforløbet. Bemærk også, at reglerne i vidt omfang kan fraviges ved kollektiv overenskomst. Er I overenskomstdækket, skal overenskomsten læses ved siden af loven.
Datoer
Allerede indtrådt:
Hvad der kræves
- Fastholdelsesplan (da · pdf)
Retsgrundlag
Alle citater er ordrette fra LBK nr. 1221 af 9. oktober 2025, bekendtgørelse af lov om sygedagpenge, hentet 29. juli 2026 fra retsinformation.dk, hvor den er markeret GÆLDENDE.
En advarsel om kilden. En søgning på »sygedagpengeloven« giver som første GÆLDENDE-resultat LBK nr. 1047 af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det er en anden lov, og den er ikke den, der gælder her. Den aktuelle sygedagpengelov findes ved at søge på »lov om sygedagpenge«. LBK nr. 97 af 29. januar 2025 er allerede historisk.
Tre senere ændringslove er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen, og de er alle efterprøvet 29. juli 2026:
- LOV nr. 630 af 11. juni 2024 § 7 — ikke gennemgået enkeltvis. Den er ældre end
lovbekendtgørelsen og er formentlig anført på grund af udskudt ikrafttræden.
- LOV nr. 1750 af 29. december 2025 § 3 — reformen af beskæftigelsesindsatsen.
Den ændrer 28 punkter i sygedagpengeloven, hvoraf ét rører dette modul: nr. 27 ophæver § 40, stk. 4, 2. pkt., med virkning fra 1. juli 2026. Se afsnittet om § 40 nedenfor. De øvrige punkter angår kommunens visitation og opfølgning i kapitel 6, som dette modul ikke dækker.
- LOV nr. 303 af 24. februar 2026 § 7 — ændrer §§ 71 b og 71 c om bortfald af
sygedagpenge ved visse straffedomme. Rører ikke dette modul.
§§ 7 a, 7 b, 7 c, 7 d, 30 og 36 a er efter denne gennemgang uændrede i forhold til lovbekendtgørelsens tekst.
Oversigt over fristerne
| Hvad | Frist | Regnet fra | Pligt eller mulighed |
|---|---|---|---|
| Sygefraværssamtale, § 7 a | 4 uger | Første sygedag | Pligt |
| Anmodning om tidlig opfølgning, § 7 c | Inden for de første 5 uger | Første fraværsdag | Mulighed |
| Arbejdsgiverperioden, § 30 | 30 kalenderdage | Første fraværsdag | — |
| Anmeldelse, § 40 ved løn under sygdom | 5 uger | Første fraværsdag | Pligt |
| Anmeldelse, § 40 ved sygedagpenge fra arbejdsgiver | 1 uge | Udbetalingens ophør | Pligt |
| Anmeldelse, § 40 uden løn eller sygedagpenge | 14 dage | Første fraværsdag | Pligt |
| Fastholdelsesplan, § 7 b | Ingen frist | — | Ret for lønmodtageren |
1. Sygefraværssamtalen — § 7 a
§ 7 a. Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.
Stk. 2. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.
Stk. 3. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.
Stk. 4. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.
Bemærk sidste punktum i stk. 2: at lønmodtageren ikke medvirker, koster ikke sygedagpengene. Bestemmelsen er værd at kende, fordi den skiller sig markant fra mulighedserklæringen i § 36 a, hvor udeblivelse har den stik modsatte virkning.
Undtagelsen i stk. 3 er snæver — den kræver både opsagt stilling og fratræden inden 8 uger — og kan tilmed fraviges ved overenskomst.
2. Fastholdelsesplanen — § 7 b
§ 7 b. Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.
Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.
Stk. 3. Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet.
Stk. 4. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i stk. 1.
Fire ting i én bestemmelse:
Otteugersgrænsen er ikke en ventetid. Sidste punktum i stk. 1 siger udtrykkeligt, at lønmodtageren kan anmode når som helst i sygeforløbet.
»Sammen«. Planen er ikke et dokument, arbejdsgiveren udleverer. Det er et dokument, parterne laver i fællesskab — og det er derfor, dette modul beder om en navngiven kontaktperson.
»Helt eller delvis«. Delvis tilbagevenden er en ligeværdig mulighed, ikke en nødløsning.
Arbejdsgiveren kan afslå (stk. 2). Der er ingen formkrav til afslaget og ingen klageadgang i bestemmelsen. Men et afslag bør være en beslutning, ikke en forglemmelse.
Der er ingen myndighedsgodkendt blanket til fastholdelsesplanen. Formen er fri, og det er derfor, dette modul kan producere den.
3. Tidlig opfølgning — §§ 7 c og 7 d
§ 7 c. En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 b, stk. 2.
Stk. 2. En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 3. En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40.
Stk. 3 er let at overse. Anmodningen om tidlig opfølgning erstatter ikke anmeldelsen. De kan sendes samtidig, men de er to forskellige ting.
§ 7 d. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.
Stk. 2. Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 c. Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.
Lønmodtageren har altså vetoret over den tidlige opfølgning. Det taler for at tale om det først.
4. Arbejdsgiverperioden — § 30
§ 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag
1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
Begge betingelser i stk. 2 skal være opfyldt — 8 uger og 74 timer.
5. Mulighedserklæringen — § 36 a
§ 36 a. En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele.
Stk. 2. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Stk. 3. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.
Stk. 4. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.
Stk. 5. Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen.
Sammenlign stk. 5 med § 7 a, stk. 2. To samtaler, der ligner hinanden til forveksling — begge om, hvordan medarbejderen kan komme tilbage, begge kan holdes telefonisk, hvis sygdommen kræver det. Men udeblivelse fra den ene har ingen konsekvens for sygedagpengene, og udeblivelse fra den anden får dem til at bortfalde.
Det er den skarpeste enkeltforskel i dette regelsæt, og den er ikke intuitiv.
Vi kan ikke producere mulighedserklæringen. Den skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og et dokument, der lignede den, ville ikke kunne bruges.
6. Anmeldelse til kommunen — § 40
§ 40. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens handlekommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens handlekommune, senest 1 uge efter at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Stk. 3. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens handlekommune senest 14 dage efter første fraværsdag.
Stk. 4. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion.
Stk. 5. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelse af sygefraværet. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Stk. 4 er forkortet. Lovbekendtgørelsen har et andet punktum: »I forbindelse med anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.« Det punktum er ophævet ved § 3, nr. 27, i LOV nr. 1750 af 29. december 2025, med virkning fra 1. juli 2026.
Bemærk asymmetrien, der opstod derved. Adgangen til frivilligt at oplyse om sygdommens betydning findes fortsat i § 7 c, stk. 2 ved anmodning om tidlig opfølgning — den er kun fjernet ved den almindelige anmeldelse efter § 40. De to bestemmelser var enslydende indtil 1. juli 2026, og en vejledning skrevet før den dato vil beskrive dem som ens.
Tre frister, og det er hvad arbejdsgiveren udbetaler, der afgør hvilken. Den korteste — 14 dage — rammer den arbejdsgiver, der hverken betaler løn eller sygedagpenge, og altså har mindst økonomisk mellemværende med sagen.
Bemærk også, at anmeldelsen sendes til lønmodtagerens handlekommune, ikke virksomhedens.
Hvad der ikke er gennemgået
Kommunens egne pligter efter kapitel 6 om visitation og opfølgning, herunder § 13 b om opfølgningstidspunkter.
Refusionens størrelse og beregning, reglerne om revurdering efter § 24, om forlængelse efter § 27 og om jobafklaringsforløb.
Lønmodtagerens ret til sygedagpenge — beskæftigelseskrav, varighedsbegrænsning og uarbejdsdygtighedsvurdering. Modulet dækker arbejdsgiverens pligter.
Selvstændige erhvervsdrivende, §§ 41 og følgende, og arbejdsløshedskassernes pligter efter § 40 a.
Samspillet med ansættelsesretten — 120-dagesreglen i funktionærloven, forskelsbehandlingslovens regler om handicap og sygdom, og hvornår afskedigelse under sygdom er saglig. Det ligger uden for sygedagpengeloven og uden for dette modul.
Tilsyn og sanktioner
Der er ikke ét tilsyn
Sygefraværsområdet har ingen tilsynsmyndighed i samme forstand som Arbejdstilsynet eller Datatilsynet. Tre parter er involveret, og ingen af dem fører tilsyn med arbejdsgiverens opfølgningspligter som sådan.
Lønmodtagerens handlekommune behandler sygedagpengesagen. Den modtager anmeldelsen via Nemrefusion, gennemfører opfølgningsforløbet og træffer afgørelse om refusion. Bemærk, at det er lønmodtagerens kommune — ikke virksomhedens. En virksomhed med ansatte fra flere kommuner anmelder derfor til flere kommuner, selvom det sker gennem det samme system.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkender blanketten til mulighedserklæringen, jf. § 36 a, stk. 4. Den er landsdækkende og er derfor ført op som modulets myndighed, men den behandler ikke enkeltsager.
Nemrefusion er kanalen. Både anmeldelsen efter § 40 og anmodningen om tidlig opfølgning efter § 7 c skal ske der.
Hvad der faktisk sker, hvis man ikke overholder pligterne
Det er værd at være præcis om, fordi området adskiller sig fra det meste andet i dette system.
Der er ingen bødebestemmelse. Sygedagpengeloven straffer ikke arbejdsgiveren for at undlade sygefraværssamtalen efter § 7 a. Der er ingen straffebestemmelse svarende til dem, vi kender fra arbejdsmiljølovgivningen.
Konsekvenserne er andre, og de er reelle nok:
Refusionen kan gå tabt. En for sen anmeldelse betyder som udgangspunkt, at retten til refusion først indtræder fra anmeldelsestidspunktet. Det er den økonomisk tungeste konsekvens, og den rammer automatisk uden nogen afgørelse om forsømmelse.
Bevissituationen forværres. Bliver sygefraværet senere til en afskedigelsessag, er spørgsmålet, hvad arbejdsgiveren har gjort for at fastholde medarbejderen. En manglende samtale og en afvist fastholdelsesplan er dårlige svar — særligt hvis sygdommen kan udgøre et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Forløbet bliver længere. Det er ikke en retlig konsekvens, men det er den, der koster mest. Tidlig kontakt og delvis tilbagevenden er dokumenteret virksomme, og femugersvinduet for tidlig opfølgning lukker uigenkaldeligt.
Lønmodtagerens modstykker
Loven lægger også pligter og rettigheder på lønmodtageren, og de er værd at kende, fordi de former samtalen.
Pligt til at møde op til mulighedserklæringssamtalen — og retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ved udeblivelse, jf. § 36 a, stk. 5.
Ingen pligt til at medvirke i sygefraværssamtalen med virkning for sygedagpengene, jf. § 7 a, stk. 2.
Vetoret over tidlig opfølgning. Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter tidlig opfølgning på arbejdsgiverens anmodning, jf. § 7 d, stk. 2.
Otte dage til indsigelse mod de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion — regnet fra kommunens afsendelse af underretningsbrevet, ikke fra lønmodtagerens læsning, jf. § 40, stk. 5.
Pligt til at medbringe planen til første opfølgningssamtale i kommunen, jf. § 7 b, stk. 3.
Den korte indsigelsesfrist taler for at afstemme oplysningerne med medarbejderen, inden anmeldelsen sendes. Det er ikke et lovkrav, men det forebygger en tvist, der ellers skal føres gennem kommunen.
Om kilden — en fælde værd at kende
En søgning på »sygedagpengeloven« på retsinformation.dk giver som første GÆLDENDE-resultat LBK nr. 1047 af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det er en anden lov, den er over tyve år gammel, og den er ikke den, der regulerer området i dag.
Den gældende lov findes ved at søge på »lov om sygedagpenge«: LBK nr. 1221 af
- oktober 2025. Bemærk desuden, at LBK nr. 97 af 29. januar 2025 allerede er
historisk — loven bekendtgøres ofte, og en lovbekendtgørelse fra samme år er ikke nødvendigvis den aktuelle.
Vi faldt i fælden ved første søgning og fangede den, fordi vi kontrollerede titlen på det GÆLDENDE-mærkede resultat i stedet for at stole på mærket alene. GÆLDENDE betyder, at dokumentet er i kraft — ikke at det er det rigtige dokument.
Overenskomsterne
Både § 7 a og § 7 b indeholder en hjemmel til at fravige reglerne ved kollektiv overenskomst eller aftale. For § 7 a gælder det udtrykkeligt reglen om telefonisk samtale og undtagelsen for opsagte medarbejdere.
Det betyder, at loven for en overenskomstdækket virksomhed er et gulv med huller i. Vi har ikke gennemgået nogen overenskomst, og modulet kan ikke gøre det — de er mange, de er forskellige, og de er ikke offentligt tilgængelige på samme måde som lovgivningen. hjaelp.md og selvtjekket siger derfor udtrykkeligt, at overenskomsten skal læses ved siden af.
Hvad der bevidst ikke er med
Mulighedserklæringen som dokument. Den skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Vi kan ikke producere den, og et dokument, der lignede den, ville være skadeligt — arbejdsgiveren kunne tro, kravet var opfyldt. Reglerne om den er i stedet gengivet i lovtekst.md, og planen spørger, om der foreligger en.
Anmeldelsen og anmodningen om tidlig opfølgning. Begge skal ske via Nemrefusion. Fristerne står i selvtjekket, men dokumentet kan ikke erstatte indberetningen.
Kommunens sagsbehandling efter kapitel 6, herunder visitationsgrupper, jobafklaringsforløb og forlængelsesreglerne. Det er ikke arbejdsgiverens pligter.
Ansættelsesretten. 120-dagesreglen, forskelsbehandlingsloven og saglighedskravet ved opsigelse under sygdom hører til et andet regelsæt end sygedagpengeloven. Det er en oplagt kandidat til et selvstændigt modul, men det ville være uærligt at lade det ligge implicit i dette.
Hjælp og typiske fejl
Hvorfor netop dette dokument
Sygedagpengeloven pålægger arbejdsgiveren tre ting og giver mulighed for en fjerde. Kun én af dem er et dokument, vi kan lave.
Sygefraværssamtalen er en samtale, ikke et dokument. Anmeldelsen og anmodningen om tidlig opfølgning sker via Nemrefusion og kan ikke laves på papir. Mulighedserklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering — et dokument, der lignede den, ville ikke kunne bruges.
Fastholdelsesplanen har derimod ingen foreskrevet form. Loven siger, hvad den skal beskrive, og overlader resten til parterne. Den er derfor den, modulet producerer — og fristerne for de øvrige tre finder I i selvtjekket og i lovteksten.
De fire ure
Alle fire starter på første fraværsdag, men de udløber forskudt:
- 4 uger — sygefraværssamtalen skal være holdt. Pligt.
- 5 uger — vinduet for at bede kommunen om tidlig opfølgning lukker. Mulighed.
- 30 kalenderdage — arbejdsgiverperioden slutter, hvis I ikke betaler fuld løn.
- 5 uger, 1 uge eller 14 dage — anmeldelsen til kommunen. Hvilken, afhænger af
hvad I udbetaler.
Fastholdelsesplanen har som den eneste ingen frist. Lønmodtageren kan bede om den når som helst.
Hvilken anmeldelsesfrist gælder jer
Det afhænger alene af, hvad I udbetaler under fraværet:
Betaler I løn? 5 uger fra første fraværsdag.
Betaler I sygedagpenge i arbejdsgiverperioden? 1 uge efter at udbetalingen er ophørt.
Betaler I ingen af delene? 14 dage fra første fraværsdag.
Læg mærke til, at den korteste frist rammer den arbejdsgiver, der har mindst økonomisk mellemværende med sagen — og derfor har mindst i systemet, der minder om den.
Den forskel, ingen forventer
To samtaler i samme lov ligner hinanden til forveksling. Begge handler om, hvordan medarbejderen kan komme tilbage. Begge kan holdes telefonisk, hvis sygdommen kræver det.
Men konsekvensen af at udeblive er modsat:
Sygefraværssamtalen (§ 7 a): »Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.«
Samtalen forud for mulighedserklæringen (§ 36 a): retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder fra den dag, lønmodtageren skulle have deltaget.
Det er værd at vide, før man indkalder — og før man fortæller en medarbejder, hvad der sker, hvis vedkommende ikke kommer.
Otteugersgrænsen er ikke en ventetid
Bestemmelsen om fastholdelsesplanen nævner 8 uger, og det læses ofte som om planen først kan laves da.
Det står der ikke. Sidste punktum i § 7 b, stk. 1, siger, at lønmodtageren kan anmode om planen når som helst i sygeforløbet. Otteugersforventningen er en beskrivelse af den typiske situation, ikke en betingelse, der skal afventes.
I praksis er tidlige planer ofte de bedste, fordi tilknytningen til arbejdspladsen stadig er der.
I kan afslå — men gør det bevidst
§ 7 b, stk. 2, giver arbejdsgiveren adgang til at afslå, hvis I vurderer, at der ikke skal laves en plan. Der er ingen formkrav og ingen klageadgang.
Men et afslag bør være en beslutning, nogen har truffet — ikke en anmodning, der blev liggende. Og det bør noteres, hvornår anmodningen kom, og hvorfor den blev afslået. Det er derfor, dokumentet beder om datoen for anmodningen.
Skriv om funktionsevne, ikke om helbred
Det er den vigtigste enkeltregel for, hvordan planen skrives.
Arbejdsgiveren har ikke krav på at kende diagnosen, og planen har ikke brug for den. Det, planen skal bygge på, er hvad medarbejderen kan og ikke kan i forhold til arbejdsopgaverne: »kan sidde i op til to timer ad gangen«, »kan ikke løfte over 5 kg«, »tåler ikke støj i længere perioder«.
Der er to grunde. Den ene er praktisk: en diagnose siger ingenting om, hvilke opgaver der kan varetages. Den anden er retlig: helbredsoplysninger er følsomme personoplysninger, og en fastholdelsesplan er et personaledokument, flere mennesker kommer til at læse.
»Helt eller delvis«
Loven nævner begge dele, og delvis tilbagevenden er ofte det eneste realistiske på kort sigt.
En plan, der kun forholder sig til den fulde raskmelding, udskyder reelt hele forløbet til den dag, alt er som før. En plan med delvis tilbagevenden holder tilknytningen i live imens — og det er som regel dét, der afgør, om medarbejderen kommer tilbage.
Giv planen med
§ 7 b, stk. 3, siger, at lønmodtageren skal tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen.
Pligten er lønmodtagerens, men den kan kun opfyldes, hvis planen findes i en form, der kan tages med. Ligger den kun i jeres personalesystem, sker det ikke — og så får planen ingen virkning i netop det forløb, hvor den var tænkt til at gøre en forskel.
Læs overenskomsten ved siden af
Både § 7 a og § 7 b kan fraviges ved kollektiv overenskomst eller aftale — herunder reglen om telefonisk samtale og undtagelsen for opsagte medarbejdere.
Er I overenskomstdækket, er loven ikke hele billedet.
Hvad dokumentet ikke dækker
Om medarbejderen kan afskediges. Det afgøres af ansættelsesretten — 120-dagesreglen, forskelsbehandlingsloven og saglighedskravet — ikke af sygedagpengeloven. En fastholdelsesplan er hverken en forudsætning for eller en hindring mod en opsigelse, men den er dokumentation for, hvad der blev forsøgt.
Refusionens størrelse. Modulet handler om fristerne og om planen, ikke om beregningen.
Kommunens forløb. Hvad kommunen gør efter anmeldelsen, herunder visitation, jobafklaringsforløb og forlængelse, ligger uden for modulet.
Begreber
En plan for, hvordan en sygemeldt lønmodtager hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan anmode om den, når vedkommende ikke forventes tilbage inden 8 uger — men også når som helst i sygeforløbet. Arbejdsgiver og lønmodtager udarbejder den SAMMEN. Der er ingen myndighedsgodkendt blanket, og formen er derfor fri.
Forveksles med: Mulighedserklæringen, som er en LÆGEERKLÆRING i to dele på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Fastholdelsesplanen laves af parterne alene; mulighedserklæringen kræver en læge og betales af arbejdsgiveren.
Den personlige samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren SKAL indkalde til den, og den skal holdes senest 4 uger efter første sygedag. Kan sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke bære en personlig samtale, holdes den så vidt muligt telefonisk.
Forveksles med: Samtalen forud for en mulighedserklæring. De to samtaler ligner hinanden, men har modsat konsekvens ved udeblivelse: udebliver lønmodtageren fra sygefraværssamtalen, har det INGEN betydning for retten til sygedagpenge — udebliver vedkommende fra mulighedserklæringssamtalen, BORTFALDER retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.
En lægeerklæring i to dele, som arbejdsgiveren kan forlange ved kortvarigt, gentaget og langvarigt sygefravær. Arbejdsgiver og lønmodtager udfylder første del sammen på baggrund af en samtale og beskriver funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og aftalte skåneinitiativer. Lægen udfylder anden del med sin vurdering, forslag til skåneinitiativer og forventet varighed. Den skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og betales af arbejdsgiveren.
Forveksles med: En almindelig lægeerklæring eller friattest, som blot bekræfter uarbejdsdygtighed. Mulighedserklæringen handler om, hvad lønmodtageren KAN — ikke om vedkommende er syg.
De 30 kalenderdage fra første fraværsdag, hvor en lønmodtager uden fuld løn under sygdom har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Perioden forlænges IKKE af søgnehelligdage, fridage eller arbejdskonflikt. Retten forudsætter, at lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger og i den periode har været beskæftiget i mindst 74 timer.
Forveksles med: Anmeldelsesfristen til kommunen. De to har intet med hinanden at gøre: arbejdsgiverperioden handler om, hvem der betaler, anmeldelsesfristen om, hvornår kommunen skal have besked.
Fristen for at anmelde sygefraværet til lønmodtagerens handlekommune via Nemrefusion. Den er ikke én frist, men tre, og hvilken der gælder afhænger af, hvad arbejdsgiveren udbetaler: udbetales der LØN, er fristen 5 uger efter første fraværsdag. Udbetales der SYGEDAGPENGE i arbejdsgiverperioden, er fristen 1 uge efter at udbetalingen er ophørt. Udbetales der INGEN AF DELENE, er fristen 14 dage efter første fraværsdag.
Forveksles med: Anmodningen om tidlig opfølgning efter § 7 c, som er noget helt andet — en mulighed, ikke en pligt, og med sit eget vindue på de første 5 uger. En arbejdsgiver, der anmoder om tidlig opfølgning, skal FORTSAT anmelde fraværet efter § 40.
En mulighed for arbejdsgiveren for at bede kommunen om at gå i gang før tid. Forventer arbejdsgiveren ikke, at lønmodtageren bliver fuldt raskmeldt inden for 8 uger, kan der inden for de FØRSTE 5 UGER anmodes om tidlig opfølgning via Nemrefusion. Lønmodtageren orienteres ved et underretningsbrev og kan MODSÆTTE SIG — herefter sker opfølgningen som normalt inden udgangen af ottende uge.
Forveksles med: En pligt. Det er en adgang, ikke et krav, og den erstatter ikke anmeldelsen efter § 40.
Den kommune, der behandler lønmodtagerens sygedagpengesag, og som anmeldelsen skal sendes til. Det er lønmodtagerens kommune — ikke virksomhedens. For en virksomhed med ansatte fra flere kommuner betyder det, at anmeldelserne fordeler sig, selvom de alle sker gennem Nemrefusion.
Lønmodtageren orienteres ved et underretningsbrev om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion. Er lønmodtageren ikke enig, skal vedkommende gøre kommunen opmærksom på det senest 8 dage efter, at kommunen har afsendt brevet — ved digital selvbetjening. Fristen er kort, og den løber fra kommunens afsendelse, ikke fra lønmodtagerens læsning.
Er I klar?
Tag selvtjekket (14 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/sygefravaersopfoelgning